- Leg til hest -

   

   

Når vi rider Leg og læring til Hest, får dit barn muligheden for at gå til ridning og have et aktivt fritidsliv, hvor barnet har det sjovt sammen med hesten og de andre børn på holdet. 

I Leg til Hest og igennem ridningen, får børnene og de unge styrket deres udfordringer, gennem sjove lege til hest.

Leg og læring til Hest, skaber et åndehul for de børn, der i hverdagen har det svært, fordi vi fokuserer på, at børnene sammen oplever succes, mens de har det sjovt.

Leg og læring til hest, er ridning for børn og unge med særlige behov.

''Leg og lær'' på hesteryggen giver god motion, vi bruger og udfordrer kroppen, mens vi styrker rytteren intellektuelt. 

I "Leg og lær til Hest"  leger vi også med bogstaver, tal og begreber – vi  bruger disciplinerne/legene fra Pony Games til inspiration.

Ved at sidde på en hest, får rytteren trænet balancen, kroppens midtlinje og krydskoordination. De mekaniske bevægelser fra hesten medvirker til, at rytteren får en bedre mave- og tarmfunktion.

I samværet og i legen med hesten øver vi os på: Nærvær/grænser - Motorik/balance - Overblik/struktur - Sanser/følelser - Samspil/afhængighed - Kommunikation/kropssprog.

De rokkende, gyngende bevægelser, op og ned og fra side til side, får tilsyneladende barnets indlærings receptorer til at åbne sig, og får kroppen til at producere hormonet Oxytocin. I større mængder har dette hormon indflydelse på menneskers tillid, empati og gavmildhed. 

Vi bliver ikke kun gladere, når vi rider. Under og efter ridningen forekommer der en målbar afspænding i spændte muskler.

Børnene eller de unge rider enkeltvis eller på små hold.